Dupontkofod © 2012 •  christina@dupontkofod.dk

 

Nyheder

 

• Ny klinik »

Mulighedernes Sundhedscenter er rammen om min nye klinik

 

 

 

 

 

 

Håndterapi

 

 

Hænderne er vores vigtigste redskab, de giver vores tanker form

 

At leve med smerter eller funktionstab i hænderne eller armene har betydning for vores daglige aktiviteter og ofte for livskvaliteten. Lad ikke begrænsningen stoppe dit liv, men lad mig hjælpe dig med at fjerne eller mindske dine gener .

 

Få hjælp ved:

 

  • Smerter og/eller funktionstab efter en skade i hånd eller arm
  • Smerter og/eller funktionstab efter overbelastning i hånd eller arm
  • Gigt
  • Seneskedehindebetændelse eller springfinger
  • Karpaltunnelsyndrom (snurren i hænderne f.eks under graviditet)
  • Tennis- eller golfalbue
  • Skuldersmerter

 

Behandling

Behandlingen er individuel og indledes i hvert forløb af en undersøgelse og en samtale om det foranliggende forløb og forventningerne til resultatet.

 

Funktionstræning

Træning af ledbevægelighed, har til formål at øge mobiliteten. Mobiliteten skal opnåes inden den efterfølgende styrketræning tager over. Når styrketræningen er det primære, vil langt det meste af genoptræningen foregå som hjemmetræning med løbende kontrol og vejledning i igen at inddrage armen naturligt i de daglige aktiviteter.

 

Paraffinbehandling

En behagelig smertelindrende behandling for smertefulde hænder. Bekæmp smerterne med rent velvære eller blot forkæl dig selv.


Hos gigtramte når gigtaktiviteten er høj, så kan det være svært at gennemføre de daglige aktiviteter, sygemeldingen truer måske og de anbefalede træningsøvelser gør alt for ondt.

Her er paraffinbehandling perfekt. Med 10 minutters behandling 3 gange om ugen kan mange holde smerterne nede og komme mere nådigt igennem gigtaktiviteten

 

Smertebehandling

Smertebehandling kan bestå af andre ting end paraffinbehandling. Enhver smertepatient vil blive vejledt i teknikker, der nemt kan anvendes hjemme.

 

Ødembehandling

Efter en håndskade eller inaktivitet i armen kæmper mange med genstridige hævelser. Væskeophobninger kan være svære at komme af med, når de har været tilstede noget tid.

Ud over det kosmetiske, er det ubehageligt og uhensigtsmæssigt for håndens funktion og for håndens sundhed i det hele taget.

Med ergoterapeutisk ødembehandling forsvinder den skadelige og uønskede hævelse.

 

ADL-træning

Træning i daglige aktiviteter er ofte en vigtig del af træningen her. Det er nemlig æsentligt for håndens endelige funktion, at have fokus på erhverv, vigtige fritidsaktiviteter og funktioner i hjemmet.

 

Arvævsbehandling

Arvæv efter operationer er tit en hindring for at genopnå optimal funktion. Derfor gør jeg meget ud af at løsne og udglatte selv gamle ar.

 

Vejledning

En helt grundlæggende faktor for at få en holdbar smertelindring er kyndig vejledning i daglige aktiviteter. Denne vejledning kan stå alene i nogle tilfælde, men ofte er det en løbende process under træningen.

 

 

 

 

Autoriseret Ergoterapeut Christina Dupont Kofod

 

 

 

Min mand og jeg ejer og driver Mulighedernes Hus, hvor jeg i Mulighedernes Sundhedscenter praktiserer som ergoterapeut og familievejleder.

 

  • Uddannet ergoterapeut 2001 fra Ergo- og fysioterapeutskolen i Odense.
  • 2001 - 2005 Hånd- og reumakirurgisk ergoterapeut med specialefagligt ansvar og behandling af gigtbørn
  • 2005 - 2006 Håndkirurgisk ergoterapeut og klinisk vejleder.
  • 2007 Sagsbehandlende ergoterapeut (bevilling af hjælpemidler)
  • 2007 - 2011 Dagplejer
  • 2008 - Privat familievejleder