Del

 

  

 

 

 

 

Hvem er de typiske klienter

 

Det er mange forskellige mennesker, der søger vejledning her.

 

Fælles for dem er, at det er velmenende forældre, der af et godt hjerte ønsker, at deres børn og familie skal have de bedste vilkår

 

 

De fleste der får vejledning her er helt almindelige familier, med sunde og raske børn, som af forskellige årsager udfordres af familielivet. Måske græder spædbarnet meget, måske er det svært at få det mindre barn til at falde i søvn, eller det vågner utallige gange om natten. Måske har barnet svært ved at falde til eller trives i dagpleje, vuggestue, børnehave eller skole. Måske er det en kamp, at få barnet til at høre efter eller det har et voldsomt temperament.

 

En anden stor gruppe er forældre, som synes at deres opgave er svær og betvivler, om de gør det rigtige. Det kan også være forældre, der selv døjer med fysiske eller psykiske lidelser og som har brug for hjælp til at indrette hverdagen, så deres opgave som forældre igen bliver overskuelig eller har brug for at få vendt deres tanker, så negative tanker som dårlig samvittighed ikke bliver det dominerende.  Det kan også være forældre, der ligger i skilsmisse eller skal have hverdagen til at fungere i en sammenbragt familie. Eller vordende forældre

 

En mindre gruppe, som dog også fylder meget, er de familier med et eller flere børn, der har særlige behov. Det kan være for tidligt fødte børn, børn med sanseintegrationsproblematikker, børn med psykologiske elller psykiatriske diagnoser eller problemstillinger, for at nævne lidt eksempler. Disse familier tilbydes en varrig kontakt, hvor de løbende kan få hjælp til de ting, der måtte dukke op.

 

 

 

 

 

 

Dupont Kofod Familievejledning © 2010 • familievejledning@dupontkofod.dk

Brevkasse | Blog | AbonnementDupont Kofod familievejledning

 

 

Familievejleder

Dupont Kofod Familievejledning

 

  Vejledning, coaching, kurser